Velkommen til Kirstens Blog

Butikken 'Kirstens Quilt' ligger på Møllehøjgård, lige uden for Hedehusene.

Her skriver jeg om patchwork og quilt, og hvad der sker i butikken.

lørdag den 7. maj 2011

Kursus i maskinsyning

Her i foråret har vi haft en grundkursus i maskinsyning, og det er der (som sædvanlig) kommet flotte, men meget forskellige tæpper ud af:






Alle tæpper er syet efter samme mønster, men i lidt forskellig størrelse.

Kurset er på programmet i butikken igen til efteråret

torsdag den 31. marts 2011

Håndarbejdsmesse i Middelfart

I weekenden 25-27. marts var der Håndarbejdsmesse i Lillebæltshallerne i Middelfart. Det var en fantastisk flot messe med rigtig mange forskellig ting - strik, broderi, knipling og ikke mindst patchwork.

Vi havde en stand, og det var rigtig hyggeligt at hilse på så mange af jer.

Her er nogle billeder af standen (taget før der kom en masse mennesker, så man kan stadig se den).




søndag den 20. marts 2011

Nye tæpper

En gang i mellem bliver jeg rent faktisk færdig med nogle ting (ikke så tit, som jeg gerne ville) - sjovt nok skal der helst være en anledning - noget, det skal bruges til. Håndarbejdsmessen i Middelfart den 25.-27 marts er en af de anledninger. Her medbringer jeg en del nye tæpper, bl.a. et tæppe syet af  pakken 'Ocean Mist' (som er en 'Strip Tease Bun'  - en slags Jelly Roll). Det er faktisk blevet rigtig fint, synes jeg:



Et andet, nyt tæppe er Snapshot:


Det er syet op i fine orientalske stoffer fra Hoffmann, suppleret med lidt batik (!) også fra Hoffmann. Tæppet er ca. 150 x 185 cm, og som noget helt nyt sælger jeg sykits, hvor stoffet er skåret på forhånd. Man kan altså gå hjem og sy med det samme - ikke noget kedeligt skærearbejde her.

Kommer du forbi Håndarbejdsmessen i Middelfart, kan du se tæpperne på stand nr.22.


Stjernekursus den 13.3

Den 13. marts havde vi 'Stjernekursus' i butikken. Kurset er baseret på Eleanor Burns bog og skabelon 'Day and Night'. Og selv om alle bruger det samme mønster, kom der 7 meget forskellige stjerner ud af anstrengelserne:







Du kan besøge os på håndarbejdsmessen i Middelfart den 25.-27. maj - der demonstrerer vi teknikken. Se tidspunkterne her.

søndag den 27. februar 2011

Jewel Box kursus

I dag har der været kursus i skabelonsættet 'Jewel Box'. Det er to skabeloner, der giver mulighed for at lave 5- eller 10-kantede arbejder. Et 10-kantet tæppe se faktisk næsten ud som om, det er rundt. Umiddelbart ser det utrolig komplekst ud, men det er faktisk ret enkelt. Der var ikke nogen, der blev helt færdige, men alle kom så langt, at de kan gøre det færdigt hjemme.

Det kom der rigtig mange spændende ting ud af - her er nogle af dem:






Utroligt, så forskellige, men flotte de er blevet, og ret godt gået på en søndag.

MVH
Kirsten

tirsdag den 22. februar 2011

Ny taske - denne gang med Soft & Stable

Det er godt nok længe siden, jeg har opdateret min blog. Der har været rigtig mange jern i ilden, men et af nytårsfortsætterne er da at forsøge at få skrevet indlæg med regelmæssige (og ikke for lange) mellemrum.

Denne gang vil jeg gerne vise jer en taske:

Jeg startede med at quilte en FQ - der er brugt Texture Magic nederst, derefter uldvat, og endelig en batik FQ. Jeg har frihåndsquiltet med en Glitter metaltråd efter spirallinierne i mønsteret. Så den quiltede FQ kom til at se sådan ud:


Herefter blev arbejdet dampet, så bagsiden krøb, og stykket fik noget mere struktur og volumen:


Så var det bare at gå igang med at sy tasken:



Den er foret med en anden blå batik, og der er 3 invendige lommer.

Bagsiden af tasken er også forsynet med en lomme:



I stedet for almindeligt vat, er der brugt Soft&Stable som mellemfoer, det er ca. 4 mm tykt skum med stof på begge sider. Det er let at arbejde i, og det er så stabilt, at tasken faktisk kan stå selv.

Faktisk en taske, jeg er rigtig glad for :)


søndag den 14. november 2010

Houston - del 3

Lørdag gik det for alvor løs - her starter alle indkøbsmulighederne. Jeg havde meldt mig på et kursus fra kl. 8 - 10, og jeg nåede det da også (selv om jeg stadig var træt). I et stykke tid har jeg haft forskellige ting til at 'pynte' quilts med, fx Angelina og Paintstiks. Jeg har tidligere arbejdet med Paintstiks, men jeg ville gerne prøve noget mere med Angelina, og det fik jeg lov til. Der var deltagere fra mange lande på holdet - min sidedame kom fra Chile.
Her er mine prøver af Angelina-fiber-
Efterfølgende fik vi også lov til at arbejde med 'Glitter' og Foils (og paintstiks, men det havde jeg jo prøvet tidligere)

Efter kursets afslutning fortsatte jeg ind i salgshallen. Det kan være utrolig svært at overskue, hvad er nyt, og hvad er interessant. Denne gang var 5. gang, jeg var på Market, og efterhånden bliver man bedre til at sortere, og (forhåbentlig) vælge det rigtige.

Jeg køber sjældent noget den første dag på Market, den skal bruges til at samle indtryk og vurdere det hele. Men der var dog nogle ting, jeg havde besluttet mig for hjemmefra.

Katie Alyce fra Waterfall Quilts har fået udgivet en bog om den populære 'Flip-flop' skabelon. Den skulle selvfølgelig ses, og jeg skulle også hilse på Katie (som jeg har handlet med i alle de år, jeg har været på messen).




Bogen er bestilt, og kommer sikkert på kursusplanen til foråret.

På Schoolhouse havde jeg set et rigtig smart taskemønster (mange størrelser og mange varianter), og det måtte også med hjem.





Alle taskerne på billedet er syet efter samme mønster :)

Men ellers blev der kigget og vurderet - der kommer nogle spændende ting, som I kan glæde jer til i butikken.

Jeg spiste frokost med Kerry, en australsk butiksjer, som jeg mødte første gang for to år siden, da vi boede på samme hotel. Vi har haft lidt kontakt i mellemtiden, og denne gang havde vi begge valgt samme hotel som sidst.

Omkring 17:45 gik turen tilbage til hotellet. Jeg skulle have været til reception om aftenen, men må indrømme, at sengen kaldte, og mine ben var godt trætte.

Desværre blev der ikke rigtigt tid til at se på udstillingen.

Søndag
2. dag af Market er til seriøse indkøb, og jeg havde da også lavet aftaler med forskellige leverandører. Og så går sådan en dag faktisk ret hurtigt. Der skal ses på 100-vis af stoffer og der skal vurderes og vælges (og det er svært). De fleste af stofferne kommer først til foråret, men jeg fik også lov til at se nogle af julestofferne for 2011 - det er alt for sent at bestille noget til julen i år. Julestoffer skal normalt bestilles inden påske (og der har vi næsten ikke fået pakket julepynten væk!

Heller ikke søndag blev der tid til udstillingen. Til gengæld spiste jeg aftensmad med Kerry og hendes mand, og det var ganske fornøjeligt.

Mandag
Tidligt op - jeg havde meldt mig til et kursus for undervisere allerede kl. 8, og jeg skulle nå at pakke og checke ud af hotellet først. Men det lykkedes - det var et godt kursus, selv om det var hundekoldt i lokalet (det var vist beregnet til pingviner eller noget i den retning). Efter kurset købte jeg nogle småting og så var der endelig tid til at se på udstillingen.

Det er utrolig, så mange dygtige quiltere, der er derude - jeg føler mig virkelig ydmyg, når jeg ser alle de fantastiske arbejder.

Desværre nåede jeg kun et par timer (men jeg tog rigtig mange billeder), så gik turen tilbage til hotellet for at hente bagagen og tage bussen til lufthavnen. Turen hjem gik fint, så tirsdag formiddag var jeg tilbage i kolde Danmark. I Houston var det 25-30 grader og rigtig godt, så det var koldt at komme hjem.

Så nu venter jeg bare på alle de ting, der er bestilt - nogle af dem er begyndt at ankomme.