Velkommen til Kirstens Blog

Butikken 'Kirstens Quilt' ligger på Møllehøjgård, lige uden for Hedehusene.

Her skriver jeg om patchwork og quilt, og hvad der sker i butikken.
Viser opslag med etiketten Patchwork. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Patchwork. Vis alle opslag

torsdag den 31. marts 2011

Håndarbejdsmesse i Middelfart

I weekenden 25-27. marts var der Håndarbejdsmesse i Lillebæltshallerne i Middelfart. Det var en fantastisk flot messe med rigtig mange forskellig ting - strik, broderi, knipling og ikke mindst patchwork.

Vi havde en stand, og det var rigtig hyggeligt at hilse på så mange af jer.

Her er nogle billeder af standen (taget før der kom en masse mennesker, så man kan stadig se den).




søndag den 20. marts 2011

Nye tæpper

En gang i mellem bliver jeg rent faktisk færdig med nogle ting (ikke så tit, som jeg gerne ville) - sjovt nok skal der helst være en anledning - noget, det skal bruges til. Håndarbejdsmessen i Middelfart den 25.-27 marts er en af de anledninger. Her medbringer jeg en del nye tæpper, bl.a. et tæppe syet af  pakken 'Ocean Mist' (som er en 'Strip Tease Bun'  - en slags Jelly Roll). Det er faktisk blevet rigtig fint, synes jeg:



Et andet, nyt tæppe er Snapshot:


Det er syet op i fine orientalske stoffer fra Hoffmann, suppleret med lidt batik (!) også fra Hoffmann. Tæppet er ca. 150 x 185 cm, og som noget helt nyt sælger jeg sykits, hvor stoffet er skåret på forhånd. Man kan altså gå hjem og sy med det samme - ikke noget kedeligt skærearbejde her.

Kommer du forbi Håndarbejdsmessen i Middelfart, kan du se tæpperne på stand nr.22.


søndag den 10. oktober 2010

Jelly Rolls

I den sidste tid har vi syet 'Jelly Rolls' tæpper på kurserne. Jelly Rolls er stofpakker, der indeholder 40  2½ tomme brede stofstrimler i fuld bredde. De kan bruges til rigtig meget - man kan skære dem i mindre dele, inden de sys sammen, eller man kan lave strimmelsæt, der erfterfølgende skæres i stykker og sys sammen igen.

Vi har fået 3 meget forskellige tæpper ud af anstrengelserne:

Dorthe og Mette har valgt samme mønster, men helt forskellige stoffer:



Dorthe har brugt batik-pakken 'Glacier Ice' fra Island Batiks til sit tæppe - det er en pakke i kølige blå farver, lige fra sart isblå til dyb marineblå. 



Mette har valgt rigtig 'tøsede' farver fra Moda til sit tæppe. Dorthe og Mette ville gerne have lune tæpper (vi går som bekendt mod køligere tider), så de har begge valgt at bruge en lun bomuld/polyester mellemfoer, og for at give lidt mere varme, er der brugt flonel på bagsiden.




















Her er Brigittes tæppe på design-væggen - hun har valgt klare, glade farver, og vi brugte noget tid på at sætte dem op, så det bliver et pænt, harmonisk tæppe - her er masser af muligheder for at få det til at se rodet ud. Der kommer hvide stolper mellem blokkene, og jeg glæder mig til at se det færdigt.

søndag den 3. oktober 2010

Taske

I denne uge er 'Texture Magic' kommet hjem til butikken. Det er en slags 'krympestof', som sys på 'almindeligt' stof (med eller ugen mellemfoer), og derefter dampes med et varmt dampstrygejern. Så kymper 'krympestoffet' ca. 30%, og giver en fin struktur i det færdige stof.

Sammen med stoffet kom der nogle taskemønstre, så jeg brugte lørdag eftermiddag og aften på at lave en taske:


Øverst den færdige taske (den måler ca. 30 x 27 cm), og nederst stoffet i nærmere detaljer.

Det gik faktisk ret let - jeg begyndte omkring kl 16, og var færdig sidst på aftenen. Og så er det en taske, jeg har lyst til at bruge.

Der er mange andre muligheder med 'Texture Magic', så mon ikke der kommer nogle flere eksempler på bloggen i den nærmeste fremtid.

søndag den 11. juli 2010

Tæpper fra kursus i foråret 2010

I foråret afholdt vi første gang kurset 'Maskinsyning for begyndere'. Det er et helt grundlæggende kursus, hvor vi lærer at skære, bruge hurtige strimmelteknikker, og ikke minst presseteknik. Det sidste er nemlig hemmeligheden bag perfekte spidser og hjørner. Kurset kører over 6 aftener, og den sidste aften blev (næsten) alle helt færdige med deres tæpper (der manglede lige en enkelt lukkekant). Og så var der lagkage!

Alle kursisterne bruger det samme mønster, der er mulighed for forskellige størrelser. Og selv om der bruges samme mønster bliver tæpperne alligevel vidt forskellige. Døm selv - jeg har fået lov til at lægge billeder af tæpperne ud, og de kommer herunder:

Brigittes tæppe:



Bemærk bagsiden af tæppet - Brigitte sætter altid en kat bagpå!

Dorthes tæppe:



Hannes tæppe:




















Lottes tæppe:




















Marianns tæppe:



















Her mangler lukkekanten, men den skal nok komme på.


Pernilles tæppe:



















Jeg synes, at det er rigtig godt gået, at (næsten) alle blev helt færdige i løbet af 6 mandag aftener!

søndag den 13. juni 2010

Første indlæg på min nye blog

Denne blog er oprettet for at fortælle løst og fast om patchwork, og selvfølgelig fortælle om nyheder i butikke.

Dette første indlæg viser to pudestykker, der er lavet med positiv/negativ applikation - først den positive:




Og så den modsatte:


De skal bruges til puder, men ligenu er der kun forsiden. Applikationen er dog syet fast. Der er brugt flerfarvet metaltråd til knaphulsstingene.

Applikationerne er standset ud af et stykke lilla batik (lidt som et gækkebrev), og begge dele er brugt (både 'gækkebrevet' og det, der er klippet fra. De er applikeret over på Ricky Timms paneler.

: